Hvad betyder den nye godkendelse?

NovaClay har nu fået officiel certificering efter betonstandarden DS/EN 206. Det betyder, at vores produkt kan bruges i en lang række byggerier i Danmark.

Hvad betyder det teknisk?

NovaClay er godkendt til alle eksponeringsklasser op til og med XF1.

Det dækker blandt andet:

  • Indendørs og ’passive’ miljøer (X0)
  • Beton der påvirkes af luftens CO₂ (XC1–XC4)
  • Visse miljøer med chloridpåvirkning (XD1, XS1)
  • Frostpåvirkning uden tøsalt (XF1)

Med andre ord: NovaClay kan allerede bruges i størstedelen af almindeligt byggeri – fx boliger, erhvervsbyggeri, fundamenter, vægge og præfabrikerede elementer.

Kun de mest krævende miljøer – som broer, veje og marine konstruktioner – kræver stadig yderligere godkendelser (XF2–XF4).

Hvad betyder det kommercielt?

✔ Vi har fået et officielt kvalitetsstempel – NovaClay er nu et certificeret og dokumenteret produkt.

✔ Vi kan tilbyde kunder en løsning, der både reducerer CO₂ og kan spare omkostninger.

✔ Godkendelsen giver os adgang til en bred del af markedet: boligbyggeri, kontorer, skoler, hospitaler og mange præfabrikerede elementer.

✘ Vi kan endnu ikke levere til de hårdeste miljøer (infrastruktur, veje, broer, marine konstruktioner).

Hvad betyder det for os?

Det er en vigtig milepæl. Vi kan nu levere til en stor del af byggeriet i Danmark, og vi kan dokumentere, at NovaClay er et reelt alternativ til cement og andre alternative bindere.

Samtidig arbejder vi videre på at udvide godkendelsen, så vi også kan dække de mest krævende miljøer.

Vores rejse fortsætter – men vi er allerede godt i gang!

___

Download vores certifikater her.

Seneste nyt fra NovaClay

Mød os på stand 72 på Building Green fra 29. – 30. oktober 2025 – begge dage fra kl. 09:00-17:00. Tilmeld dig gratis på linket.

NovaClay er et cementerstatningsprodukt, som kan erstatte en væsentlig del af cement (CEM I og CEM II/A-LL) i betonrecepter.

Vi holder juleferie fra 23. december til 3. januar (begge dage inklusiv). Tak for et fantastisk 2024!

Klik og download vores EPD for NovaClay: NEPD-6959-6348 – 30.08.2024

Mød os på stand 168 på Building Green fra 30. – 31. oktober 2024 – begge dage fra kl. 09:00-17:00. Tilmeld dig gratis på linket.

Modtag vores nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, events og meget mere.